Thomastino er en lille topersoners virksomhed ejet af Thomas og Stinne, deraf navnet. Vi har til huse på Kongovej på Amager. Idéen om at starte virksomheden opstod på en café i Rom i sommeren 2016, her sad vi og fik et glas vin og talte om alt det vi elskede ved Italien. Noget af det måtte vi kunne tage med hjem. Thomas har en fortid som brygger og Stinne har arbejdet en del med mad, og en fælles passion var vinen. I februar 2018 fik vi virksomheden registreret, fik en lille bestyrelse og fik den første kontakt med leverandører. Siden har det taget fart, og vi er nu klar med de første vine i vores lille butik. Ambitionen er at finde de gode vine til overkommelige priser, så alle kan være med. Vi håber at I kommer til at synes om vores produkter, og vi er altid klar til at hjælpe.

Mange hilsner fra
Thomas & Stinne